Udredning

Formålet med en psykologisk/psykiatrisk udredning er at sikre, at den korrekte og nødvendige behandling eller støtte kan igangsættes. Mange oplever det som både en lettelse og hjælpsomt at få sat en diagnose, forståelse eller forklaring på de udfordringer og vanskeligheder, som har været vedligeholdende for ens destruktive mønstre.

Med 19 års erfaring fra voksenpsykiatrien har jeg foretaget mange psykologiske undersøgelser og diagnostiske udredninger af psykiatriske problemstillinger i både lettere og sværere grad som depression, angst, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser og ADHD.

Udredningen vil altid omfatte en indledende samtale evt. med pårørende, indhentning af oplysninger fra evt. tidligere behandlingsforløb, et klinisk interview hvor der spørges ind til opvækst, skolegang, arbejde, relationer osv., forskellige tests og/eller spørgeskemaer afhængigt af, hvad der skal udredes for samt en tilbagemeldingssamtale.

Kontakt mig for at høre nærmere.